Køberrådgivning fra 7.495,-

Køberrådgivning

Køberrådgivning

Jeg arbejder tæt sammen med dig for at forstå dine behov og sikre, at alle juridiske aspekter er på plads. Mit mål er at gøre dit boligkøb til en positiv oplevelse, hvor du kan fokusere på glæden og spændingen ved at finde dit nye hjem, finde nye møbler, indrette værelserne og mange andre sjove aktiviteter, som du hellere vil fokusere på.

Dit kommende boligkøb er en stor og spændende beslutning. Det kan også være en kompleks og tidskrævende proces. Som din køberrådgiver er jeg her for at gøre rejsen så tryg og overskuelig som muligt. Med min erfaring og ekspertise guider jeg dig gennem hvert trin, så du kan føle dig sikker og godt informeret helt frem til du modtager nøglerne til dit nye hjem.

Jeg håndterer samtidig alt det juridiske og varetager dialogen med din bank og ejendomsmægler.

Vil du vide mere?

Jeg sidder klar til at tage en uforpligtigende snak omkring din bolighandel.

Vil du vide mere?

Jeg sidder klar til at tage en uforpligtigende snak omkring din bolighandel.

Vores samarbejde kommer i store træk til at foregå på denne måde:

Gennemgang af købsaftalen og bolighandlens yderligere dokumenter
Udarbejdelse og gennemgang af godkendelsesskrivelse / forbeholdsskrivelse og sammen med dig.
Fremsendelse af godkendelsesskrivelse / forbeholdsskrivelse til ejendomsmægleren og efterfølgende dialog med ejendomsmægleren og sælger omkring vores forbehold
Endelig godkendelse af bolighandlen
Udarbejdelse eller kontrol af skøde
Udarbejdelse eller kontrol af refusionsopgørelse

Hvad er inkluderet?

Tryk på kasserne nedenfor for at kunne læse mere om hvad der er inkluderet i køberrådgivning.

Gennemgang af købsaftalen og bolighandlens yderligere dokumenter

Jeg læser selve købsaftalen grundigt igennem og vurderer, om der allerede her er nogle forhold, som du skal være særligt opmærksom på. Jeg gennemgår også resten af bolighandlens dokumenter, som ejendomsmægleren har sendt os. Det er her, det tungeste arbejde ligger for mig som din køberrådgiver.

Jeg kigger efter hvorvidt der er modstridende informationer i dokumenterne og danner mig et overblik over hvilke servitutter, ejerforenings-/grundejerforeningsbestemmelser der findes og som kan være begrænsende for dig fremadrettet.

Jeg gennemgår også regnskaber samt tilstands- og elinstallationsrapporten, og forholder mig til forholdene omkring olietank og hvad der ellers dukker op ved min gennemgang af dokumenterne.

Det er også vigtigt at gennemgå hvilke rettigheder og forpligtelser der er tinglyst på ejendommen samt om der er dokumenter eller andre oplysninger, som ikke er oplyst af ejendomsmægleren og/eller sælger, og som vi gerne vil have yderligere info omkring. Alt dette og meget mere.

Udarbejdelse og gennemgang af godkendelsesskrivelse / forbeholdsskrivelse sammen med dig

Vi gennemgår sammen min forbeholdsskrivelse, hvor vi kommer ind på de eventuelle forhold, der måtte være, og som jeg synes, at vi i fællesskab med ejendomsmægleren og sælger skal have på plads inden jeg kan godkende handlen. Der kan også være nogle forhold, som jeg synes, du skal være særligt opmærksom på, men som jeg ikke mener skal være et decideret forbehold overfor sælger.

Efter vores gennemgang sender jeg forbeholdsskrivelsen til ejendomsmægleren

Endelig godkendelse af bolighandlen

Når vi har fået alle forbeholdene på plads godkender jeg bolighandlen overfor ejendomsmægleren, og giver også besked til din bank om, at bolighandlen nu er endeligt på plads.

Udarbejdelse eller kontrol af skøde

Når aftalen er endeligt på plads, skal der tinglyses et skøde. Det nye skøde fortæller omverdenen, at du nu officielt er ejer af din nye bolig. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, når man tinglyser et skøde, og jeg hjælper dig med at få tinglyst skødet korrekt.

Hvis sælgers rådgiver står for at udarbejde og tinglyse skødet, så kigger jeg det igennem inden endelig tinglysning og
kontrollere, at alt er som det nu skal være.

Vidste du, at det var en tradition i gamle dage, at sælgeren af en ejendom kastede noget jord fra den solgte ejendom i
købers udbredte kappe eller i købers skød. Det er derfor, at det hedder skøde i dag.

Udarbejdelse eller kontrol af refusionsopgørelse

Senest 30 dage efter overtagelsesdatoen, skal refusionsopgørelsen være lavet og sendt til din og sælgers godkendelse. Refusionsopgørelsen er en opgørelse over de udgifter, som du og sælger skal dele. Hvis sælger f.eks. forud for overtagelsesdagen har betalt grundejerforeningskontingent, udgifter til ejerforeningen, ejendomsskat og andre udgifter, som dækker perioden efter overtagelsesdagen, skal du som køber refunderer et beløb som dækker den periode, hvor du ejer boligen.

Det er også over refusionsopgørelsen, at sælger betaler halvdelen af eventuel ejerskifteforsikring til dig som køber.

Bliv Kontaktet

Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at kontakte mig.